Vi har alle brug for at blive mødt og set i det svære.

Et traume er ikke isoleret set det der hænder dig, men det der sker inde i dig når noget hænder dig. Et traume opstår når du overvældes i en grad der gør, at du er nødt til at fragmentere hændelsen, for at kunne være med det der sker. Desuden opstår et traume, når vi efterlades alene med overvældelsen i længere tid, når vores oplevelse affejes, eller når vi mangler sprog for det vi oplevede. Vi har alle brug for at blive mødt og set i det svære.    

I traumeterapi er kroppen en vigtig port til heling og forandring. Når vi udsættes for chok og traume "rejser" vores nervesystem sig til kamp og flugt eller kollaps og for at genetablere et sundt og reguleret nervesystem kræver det et møde med kroppens responser og forsvar i forhold til det "overgear" nervesystemet er kommet i. 

Når nervesystemet er "rejst", opleves det ofte som en indre uro, søvnløshed, mareridt, fysiske smerter og tilstande som lægen ikke kan finde forklaring på, hovedpiner, kvalme, rystelser, larm i ørerne, vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelser og meget andet. Her er det brug for, at arbejde nænsomt og pendulerende med nervesystemets bevægelser, for at bringe det tilbage til en reguleret tilstand. En reguleret tilstand, er en tilstand, hvor udsving af forskellige følelser og oplevelser ikke bringer os ud af kontakt med os selv og omverdenen. En tilstand, hvor et almindeligt liv med både lidt stress, konflikter, ked af det hed og overvældende glæde kan rummes indefra og ud. 

Traumer kan både opstå ved pludselige begivenheder såsom trafikuheld og overfald/overgreb, men det kan også opstå gennem en barndom, hvor nervesystemet hele tiden har været udsat for overbelastning. f.eks. ved opvækst i en dysfunktionel og følelsesmæssig umoden eller utilgængelig familie. 

I terapien kan vi arbejde med at genetablere tabt livskraft og livsudfoldelse ved at forstå mønstre og tankegange, samt ved at hente den kropslige stagnation og tilbageholdthed  frem i lyset.