Undertrykt vrede vendes oftest indad
Frygt er en vigtig overlevelsesmekanisme og derved også en helt almindelig følelse på lige fod med vrede, glæde og ked af det hed. Frygt bruger vi til at opsnappe og respondere på fare, så vi kan holde os i live. Angst derimod, giver sig til udtryk som en respons, der ikke med vores sunde fornuft kan forklares. Men min erfaring er, at angsten altid forsøger at fortælle os noget, som vi overhører og ikke respektere i os selv. Jeg plejer at sige, at angst opstår, når vi ikke er i verden på vores egne præmisser. Verden bliver så selvfølgeligt et farligt sted at være, hvis den indre oplevelse er, at vi ikke må sige fra eller gå fra det der u-behager os. Modpolet til angst er vrede. Så har vi angst i livet, har vi ikke haft lov til eller mulighed for at være vrede. Vi lever så med undertrykt vrede, som ofte vendes indad som en kritik af os selv. Derved opstår et vakum af aldrig at være god nok og angsten kan så forplante sig og tage form i en bestemt retning. Ikke god nok til at overleve; sygdomsangst. Ikke god nok i skolen; eksamensangst. Ikke god nok kæreste eller ven; relationel angst osv.