Stress, så skal du arbejde med din grænse

Stress kan give symptomer som utålmodighed, træthed, sorg, vrede, søvnløshed, forhøjet blodtryk, fedme, nemt til forskrækkelse, angst, irritabilitet, hovedpine, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, fordøjelsesproblemer mm. 

At stresse lidt i kortere perioder kan være ganske sundt. At kunne være på "beatet" og give den gas kan være livsskabende og sjovt. Men hvis stress tager overhånd og vi mister overblik, bliver stress meget sundhedsskadeligt og kan i værste fald give hjerneskader.

Stress kan forplante sig i os i tilknytningen (læs om tilknytning) hvis vi ikke rummes og mødes i vores behov som små. Så bliver stress en tilstand vi lærer at leve med som "noget normalt". men som stressede mennesker stiger risikoen for svær depression, angst og andre mere fysiske og psykiske usunde tilstande. 

Stress er ikke noget der hænder os som sådan, men noget vi gør inde i os selv. "Jeg stresser mig".  Dog er det vigtigt at understrege at det jo kommer af en udefrakommende belastning som vi ikke evner at sige stop overfor. Undersøgelser viser, at når vi fratages muligheden for at bestemme og påvirke vores eget liv, så opstår der i højere grad stress i os. Så det at afvikle stress, handler meget om at lære sig en sund grænsesætning. Det handler om at generobre evnen til at mærke lyst, behov og grænser og igennem denne indføling med egne behov lære at agere på dem.